3F Superligaen

Würtz: Enggård skal løfte Molde fra dag et!

Den 20-årige midtbanespiller Mads Enggård kommer i fremtiden til at spille for Molde FK. Det er et skifte, som forpligter, hvis man spørger campo.dk’s ekspert Rasmus Würtz.

En fokuseret Mads Enggård i kamp mod SIF
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Når en skandinavisk fodboldklub som Molde FK giver 20 millioner kroner for en spiller som Mads Enggård, så er det, fordi klubben har massiv tiltro til ham.

Det mener ekspert hos campo.dk, Rasmus Würtz, som har store forventninger til det 20-årige midtbanetalent.

Officielt: Mads Enggård skifter til norsk fodbold – stort salg

Tidligere på mandagen blev det offentliggjort, at Mads Enggård skifter den kronjyske adresse ud med en norsk adresse. Han skal tørne ud for Molde, som i øjeblikket ligger på fjerdepladsen i den bedste norske række, og samtidig skal de spille Europa League-kvalifikation på torsdag mod Elfsborg.

Rasmus Würtz mener, at Mads Enggård fra dag et skal løfte holdet og leve op til prisskiltet:

– Selvfølgelig er der pres på ham nu. Der er en forventning om, at han skal løfte holdets niveau fra dag et. Det er der ingen tvivl om, men det pres havde været det samme, hvis han havde skiftet til F.C. København eller FC Midtjylland.

Selvfølgelig er der pres på ham nu. Der er en forventning om, at han skal løfte holdets niveau fra dag et.

– Rasmus Würtz

Derudover fortæller Würtz til campo.dk, at han er overbevist om, at Mads Enggård har, hvad der skal til for at præstere i Norge. Ifølge ham kan hypen omkring midtbanetalentet vokse, da der har været en stigende tendens til, at danske spillere præsterer godt i Norge:

– Jeg kunne godt se for mig, at han bliver en stor profil i Norge. Det kan også blive den samme vej som den, Albert Grønbæk eller Casper Tengtstedt har taget. Vi har set, at danske spillere har været i høj kurs i Norge og Sverige.

– Jeg tror 100 procent på, at Enggård kommer til blive en stor profil i Molde, og hvis alt går vel, så er han nok ikke i norsk fodbold i ret lang tid.

Desuden mener campo.dk’s ekspert, at deltagelse i europæisk fodbold har spillet en stor rolle for Enggård og hans bagland. Rasmus Würtz mener, at den europæiske scene kan blive et udstillingsvindue, hvor talentfuglen kan få vist sine færdigheder.

Derfor kan det på sigt være en fornuftig beslutning, hvis Enggård i fremtiden kommer til større adresser.

Mads Enggård med bolden
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Ærgerligt for den danske liga

Det er ingen hemmelighed, at flere danske klubber har forsøgt at hente Mads Enggård i sommerens transfervindue, herunder Brøndby IF og AGF. I den forbindelse ærgrer det Rasmus Würtz, at den nu tidligere Randers-spiller ikke længere er at finde i 3F Superligaen:

– Han har jo lige så store kvaliteter til den norske liga, som han også kunne bruge i den danske liga. Det er lidt egoistisk tænkt, men jeg kunne godt have tænkt mig at se ham på en større dansk adresse. Han er en meget spændende spiller, og en som jeg godt kunne have tænkt mig at følge endnu tættere.

Mads Enggård står med korslagte arme i sin nye blå Molde-trøje
Foto: Molde FK

Til gengæld har Würtz fuld forståelse for Randers’ beslutning om ikke at sælge en nøgleprofil til rivalerne:

– Det giver mening, at de ikke lige sælger ham til AGF, som jo er en lokal rival, men også de andre konkurrenter, der har været interesseret i ham. Der sidder helt klart nogen i Randers, som synes, at det er et godt salg. Og det synes jeg egentlig også, at det er.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P