
Sørloth sikrer point i Atletico-debut mod tidl. klub
Alexander Sørloth scorede i sin debut for Atletico Madrid, da han sikrede point på sin gamle hjemmebane.

Det er ikke mange uger siden, Alexander Sørloth skiftede fra Villarreal til Atletico Madrid.
Mandag aften fik den tidligere FC Midtjylland-angriber debut i front for Atletico Madrid, da han vendte retur til sin gamle hjemmebane Estadio de la Cerámica.
Villarreal var modstanderen i første runde af LaLiga, og det var værterne, som lagde bedste fra land. Arnaut Danjuma scorede til 1-0 for Villarreal efter 18 minutter.
Føringen holdte dog kun i to minutter, inden Marcos Llorente bragte balance i regnskabet.
Et kvarter senere blafrede nettet igen, og denne gang var Koke, som havde sidste berøring. Desværre for spanieren var det i eget net, og det lignede, at Villarreal skulle gå til pausen foran.

Men i første halvlegs overtid sprang Sørloth højest på et indlæg fra Pablo Barrios, og nordmanden kunne pande udligningen i kassen.
Anden halvleg var en lige affære, hvor Atletico havde bolden mest, men ingen af holdene kom frem til de store chancer.
Derfor endte det 2-2 mellem Villarreal og Atletico Madrid.