Ombejlede O’Riley: Premier League-klub har lagt bud
Transfersagaen om danske Matt O’Riley fortsætter på ny. Nu er der bud efter ham fra Premier League.
Endnu en dag, endnu et Matt O’Riley-rygte fristes man til at sige.
Den danske Celtic-spiller er en ombejlet herre i dette transfervindue, hvor adskillige klubber har lagt bud på midtbanemotoren.
Senest var det italienske Atalanta, der lagde sit femte bud på danskeren, men fik det nok engang afvist af den skotske mester-klub.
For femte gang: Celtic afviser stort O’Riley budSky Sports skriver nemlig, at Brighton and Hove Albion har lagt et bud på den 23-årige dansker.
Mediet skriver desuden, at intet er på plads endnu, men at forhandlingerne vil tage form over de kommende dage.
Det sker, efter at mange andre klubber har været interesseret i den ombejlede dansker. Her kan foruden Atalanta også nævnes Chelsea.
Matt O’Rileys nuværende træner, Brendan Rodgers, har tidligere på vinduet eftertrykkeligt givet udtryk for, at han og Celtic ikke på nogen måde føler sig nødsaget til at sælge deres stjernespiller.
Matt O’Riley har netop overstået en drømme-sæson i Celtic.
I 32 kampe i den skotske Premiership leverede danskeren hele 13 mål og 11 assist til følge. Det udløste en pris som ‘sæsonens spiller’ hos de skotske Double-vindere.
Matt O’Riley har kontrakt med Celtic frem til sommeren 2027.
Officielt: Celtic henter Idah hos Johannes Hoff Thorup