Mallorca-back: Vinicius og jeg har talt sammen
Da Real Madrid gæstede øboerne Mallorca søndag aften, bød kampen på flere intense dueller mellem Vinicius Junior og Mallorcas højre back Pablo Maffeo – til tider blev det også lidt for intenst.
Det gik vildt for sig, da Vinicius Junior og Pablo Maffeo hver især forsøgte at trække sig bedst ud af deres indbyrdes duel søndag.
Pablo Maffeo slår dog fast efter kampen, at situationen er løst.
Allerede fra kampens første minutter kunne man fornemme en hed stemning mellem tilskuerne på den spanske ø og Real Madrid-stjernen.
I det 48. Minut eskalerede det, da Maffeo stemplede brasilianeren ned på læggen.
Denne episode er ikke den første mellem de to sydamerikanere.
Argentineren har nemlig fået til opgave at mandsopdække Real-profilen i de seneste møder mellem RCD Mallorca og Real Madrid.
Og her bruger højre-backen alle kneb.
Pablo Maffeo fortæller dog til Mundo Deportivo, at de to spillere har talt sammen efter gårsdagens kamp:
– Jeg tog fat i ham og sagde, at vi skulle stoppe det her sludder, fortæller Mallorca-backen.
– Han var enig og sagde at alt var fint, så jeg har ingen problemer med ham, slår Maffeo fast.
Aftenens kamp endte med en pointdeling mellem øboerne og klubben fra hovedstaden.
Stillingen blev 1-1.