Glad Mortensen: Lige nu klikker det hele
Patrick Mortensen var en glad mand i kølvandet på AGF’s store sejr over Vejle Boldklub mandag aften.
Det kørte som smurt for AGF mandag aften, da Vejle blev besejret med 5-1.
Glæden var stor på Ceres Park, hvor aarhusianerne dominerede igennem hovedparten af kampen og for anden hjemmekamp i streg vandt stort.
Og holdets anfører, Patrick Mortensen, da også en glad mand, da han udtalte sig i kølvandet på storsejren.
– Det er en fornøjelse at spille fodbold for tiden. Lige nu klikker det hele. Jeg synes, vi har igennem noget tid nu har set nogle gode tegninger.
– Det bliver en leg for folk, når vi har bolden, og det synes jeg er fedt. Og så er vi bare knivskarpe på andenboldsspillet.
– Jeg synes, vi er gode i vores genpres i dag og får erobret mange bolde hurtigt tilbage, som gør, at vi kan holde trykket oppe på deres banehalvdel.
AGF har nu scoret ni mål i sine to hjemmekampe i dette års 3F Superliga. Og de mange mål bemærker Mortensen da også.
– Vi er begyndt at score, som vi ellers er blevet kritiseret, siden jeg kom i 2019. Så det er en fornøjelse at give lidt tilbage, lyder det fra anføreren.
Læs om kampens forløb her.
AGF deler øretæver ud til Vejle