3F Superligaen

Duelund tæt på comeback: Kan nærmest dufte det

Mikkel Duelund har været ude med skade siden april, men nu nærmer et comeback sig, fortæller han selv.

AGFs Mikkel Duelund bliver skadet under superligakampen mellem AGF og Hvidovre IF på Ceres Park i Aarhus søndag den 17. marts 2024
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Mikkel Duelund pådrog sig en slem skade, da AGF gæstede Parken i sidste sæson af 3F Superligaen tilbage i april.

Siden er fulgt lang tid på sidelinjen for den skadesplagede offensivspiller, som efterhånden kender genoptræningsrutinen.

Men nu er der ved at være lys for enden af tunellen.

– Jeg er forholdsvis tæt på. Uden at putte for mange ord på det, ja, så kan jeg næsten dufte det, udtaler Mikkel Duelund til TV2 SPORT.

Duelund har døjet med en sprunget svangsene, som befinder sig i foden. Og skaden kom lidt som et chok for 27-årige Duelund.

AGFs Mikkel Duelund bliver skadet under superligakampen mellem AGF og Hvidovre IF på Ceres Park i Aarhus søndag den 17. marts 2024
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

– Det kom som en mavepuster, da det har været den anden fod, jeg har døjet med, siden jeg kom til AGF. Det gjorde nas, men heldigvis har forløbet været godt, og vi er en del foran tidsplanen.

Duelund har været ude i fire måneder, og han begyndt at træne let med i AGF. Men han vil ikke sætte dato på comebacket.

– Jeg vil ikke som sådan putte en tid på det, men jeg føler vi er tæt på, udtaler Duelund.

Mikkel Duelund er noteret for 30 kampe i den hvide trøje siden ankomsten i januar 2023.

AGF’s Poulsen: Har aldrig været specielt dårlig på bolden

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P