Tyrkisk Fodbold

Voldsomme scener: Tyrkisk klubpræsident angrebet

Lørdag aften blev igen en af de grimme for tyrkisk fodbold, da Fenerbahces klubpræsident, Ali Koc, blev angrebet med kasteskyts samt et voldsomt skub bagfra af en mand, der tilsyneladende havde fået lov til at betræde græsset.

Fenerbahce-fansene støtter op om klubben med sang og halstørklæder.
Foto: Ozan Kose/AFP/Ritzau Scanpix

Uroligheder igen, igen og igen…

Lørdag aften var der endnu en gang uroligheder i forbindelse med en fodboldkamp i den bedste tyrkiske fodboldrække, Süper Lig.

Det udviklede sig nemlig højdramatisk, da Fenerbahce gæstede Göztepe – både på banen, hvor Göztepe stjal point dybt inde i dommerens tillægstid med en scoring til 2-2, men også udenfor kridtstregerne.

Her gik det for alvor hårdt ud over Fenerbahces klubpræsident, Ali Koc, som fik en voldsom hilsen fra Göztepe-fansene samt en mand, der tilsyneladende havde fået lov til at være på banen.

I pausen af opgøret tog Ali Koc turen ned ad sidelinjen for at hilse pænt på de mange medrejsende fans fra Fenerbahce. Men på turen hjem måtte han forbi Göztepe-fansene, og det skabte stor tumult.

Klubpræsidenten blev således tæppebombet med kasteskyts. De første mange røg langt forbi, men i sidste instans ramte fansene plet – samtidig med at han blev angrebet og skubbet voldsomt bagfra af en mand, der tilsyneladende havde et Göztepe-akkrediteringsbevis og derfor havde lov til at være tæt på præsidenten.

Hændelsen skabte naturligvis stor tumult, og sikkerhedsfolkene fik eskorteret klubpræsidenten fra banen, mens de tyrkiske politifolk måtte danne skjold mod tribunerne.

Fenerbahce har efterfølgende kommenteret på sagen. Klubben er uforstående over for, hvordan en sådan hændelse kunne finde sted. Det oplyses, at Ali Koc har anmeldt sagen.

Se hændelsen i videoerne nederst i artiklen

Det er langt fra første gang, at voldsomme scener som disse har udspillet sig i forbindelse med fodboldkampe i Tyrkiet.

I løbet af den seneste sæson udspillede sig også groteske scener. Her løb den daværende klubpræsident for Ankaragücü, Faruk Koca, ind på banen og placerede et knytnæveslag i hovedet på dommeren Halil Umut Meler.

Danske Victor Nelsson har også fået kærligheden at føle. Da han og Galatasaray fejrede mesterskabet tilbage i maj, blev hans familie angiveligt angrebet af nogle af klubbens egne fans.

Se hændelsen i videoerne herunder

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P