Sønderjyske-profil tæt på skifte til belgisk fodbold
Sønderjyskes islandske venstre back Atli Barkarson er tæt på at skifte til den næstbedste belgiske række, skriver transferjournalist.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie
Sønderjyske kan snart blive en islænding fattigere.
Ifølge den belgiske transferjournalist Sacha Tavolieri er Atli Barkarson rejst til belgiske Zulte Waregem for at gennemføre de sidste tjek forud for et skifte.
Zulte Waregem gør sig i den næstbedste belgiske række, og ifølge journalisten modtager Sønderjyske cirka 2,2 millioner kroner for islændingen.
Barkarson kom til Sønderjyske i 2022 fra Vikingur på Island. Han har siden optrådt 81 gange for Haderslev-klubben.