Major League Soccer

Smuk Uhre-scoring: Philadelphia klar til semifinalen

Mikael Uhre var natten til søndag på pletten for Philadelphia Union, da klubben sikrede sig en plads i semifinalen i Leagues Cup.

Mikael Uhre scorer på frækt lob, da Philadelphia Union sikrede sig en plads i Leagues Cup-semifinalen.
Foto: Vincent Carchietta/Reuters/Ritzau Scanpix

Mikael Uhre blev afgørende natten til lørdag, da Philadelphia Union bookede billet til semifinalen i Leagues Cup.

Den danske angriber startede på banen, da amerikanerne tog imod mexicanske Mazatlan FC i kvartfinalen. Og det glæder man sig nok over i Philadelphia Union dagen derpå.

Det så ellers ud til at blive rigtigt svært for Philadelphia Union, da Uhres holdkammerat, Tai Baribo, kort før pausefløjt fik sit andet gule kort og dermed blev sendt i tidligt i bad. Men en smuk scoring fra Mikael Uhre vendte kampen på hovedet.

Se den flotte scoring nederst i artiklen

Få minutter senere kunne Mikael Uhre på fornem vis sende Philadelphia Union i front med en scoring af smuk karat.

Et flot dybdeløb langs sidelinjen bragte Uhre i en god, men meget spids position foran mål. Med et frækt lob udplacerede Uhre keeperen og kunne derefter lade sig hylde af holdkammerater og fans.

I anden halvleg udnyttede Mazatlan FC overtallet på banen og fik udlignet til 1-1. Kampen måtte derfor afgøres i straffesparkskonkurrence.

Mikael Uhre var på daværende tidspunkt skiftet ud, men fra bænken kunne han se fire af fem holdkammerater score fra pletten, mens Mazatlan FC-spillerne blot scorede på tre straffespark.

Dermed er Philadelphia Union videre til semifinalen i Leagues Cup, hvor Columbus Crew venter natten til fredag.

Mikael Uhre har i denne sæson spillet 29 kampe for Philadelphia Union. Her er det blevet til otte mål og fire assists.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P