Jakob Poulsen: Bytur er at stramme den
Jakob Poulsen nedtoner den disciplinære handling mod Lucas Lund og Anosike Ementa efter kampen mod F.C. København.
Lucas Lund og Anosike Ementa startede begge på bænken søndag eftermiddag for Viborg FF.
Ifølge lokal avis skyldes det en tur i byen i Aalborg fredag midnat, og det blev Viborgs cheftræner spurgt ind til i kølvandet på kampen mod F.C. København.
Poulsen blev spurgt, om han kunne bekræfte, at de to spillere havde været i Aalborg på en bytur.
– Æh, den kan jeg nedtone, lad os sige det sådan. Det er noget i den retning, men en bytur, det synes jeg måske er at stramme den, lyder det fra Jakob Poulsen til TV2 SPORT efter kampen.
Lucas Lund var sendt på bænken, og derfor startede Oscar Hedvall i målet. Og Poulsen var yderst tilfreds med debutanten.
– Jeg er glad for, at Oscar kommer ind og leverede en god kamp i dag. Det synes jeg bestemt han gjorde, så det var dejligt, slutter Jakob Poulsen.
Kampen endte 1-1, og det var et resultat som ærgrede målmandsdebutanten Hedvall. Læs mere her:
Skuffet Viborg-keeper ville have alle tre point mod FCK