3F Superligaen

CV om Jan Bechs kommentar: Vi reagerer lidt forskelligt

Brøndbys bestyrelsesformand skrev et kritisk opslag i kølvandet på klubbens europæiske exit. Nu reagerer Carsten V. Jensen på kritikken.

Carsten V. Jensen for Brøndby
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Jan Bech havde både “presset på”og “råbt og skreget” på forstærkninger i Brøndby, skrev han i et opslag på Instagram tidligere på ugen.

Brøndbys bestyrelsesformand var langt fra tilfreds med de manglende transfers, som han lod sig forstå, kan have kostet europæisk deltagelse for klubben.

Carsten V. Jensen er manden med ansvaret for køb og salg i Brøndby, og Viaplay spurgte fodbolddirektøren om kritikken fra Jan Bech søndag aften forud for Brøndbys kamp mod AaB.

– Jamen, jeg vil ikke forholde mig til det. Jeg har selvfølgelig noteret mig det. Det, det handler om her, er, at vi alle er ramt af det hårdt, og er skuffet over, at vi nu står her på bagkant af to gode præstationer mod Legia, men ikke er i Europa mere.

– Det er enormt ærgerligt, og så er vi lidt forskellige i forhold til, hvordan vi reagerer, udtaler Carsten V. Jensen.

Brøndby-chefen tager den med Jan Bech hjemme i klubben, og så fortæller ‘CV’, at der har været enighed om planen for transfervinduet.

Hvorfor har Jan Bech alligevel følt behov for at råbe og skrige?

– Prøv at hør. Jeg kommer ikke til at forholde mig konkret til, hvad der bliver sagt, men vi har alle følt et stort ansvar i det her. Og vi er enormt ærgerlige. Og så tager vi resten i mellem os, slutter Carsten V. Jensen.

Læs hele Jan Bechs opslag på Instagram her:

Ved tasterne igen: Jan Bech har skreget på forstærkninger

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P