3F Superligaen

BIF genfandt gnisten: Vi er gode – men ikke altid effektive

Brøndbys cheftræner, Jesper Sørensen, mener, at han har et rigtig godt fodboldhold, men ikke altid et effektivt fodboldhold. Det havde han så søndag, hvor han og resten af Brøndby-mandskabet moste AaB.

Superligakampen mellem AaB og Brøndby IF på Aalborg Portland Park i Aalborg søndag den 18. august 2024
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det har været nogen kedelige dage at være Brøndby-fan.

To nederlag og et kryds over den sidste halvanden uge blev efterladt i bakspejlet søndag, da Brøndby IF smadrede AaB på udebane i Superligaen.

Her viste Brøndby-tropperne, hvor god fodbold de kan spille, når det hele klikker. Men det er bare ikke altid sådan, landet ligger, siger cheftræner Jesper Sørensen.

– Jeg har set et hold, der faktisk hele sæsonen har spillet rigtig godt, og set et rigtig godt fodboldhold, men jeg har desværre ikke altid set et lige effektivt fodboldhold. Og det kostede os i Europa.

– Derfor var jeg selvfølgelig glad for at se, at kampen i dag blev afviklet på en måde – specielt første halvleg – hvor jeg synes, at vi viste, at vi er et godt spillende hold, men også at vise, at vi kunne være et effektivt hold og også et hold, der formår at score og dominere – også på udebane, lyder det fra Jesper Sørensen til VIaplay efter kampen.

Brøndby-bossen fortæller også, at han som sådan ikke har gjort noget ekstraordinært for at få sit hold tilbage på sporet.

Dog har han og resten af holdet taget beslutningen om ikke bare at lægge sig ned – men derimod at kæmpe videre.

– Altså, man kan jo gå to veje, når man oplever en stor skuffelse. Man kan begynde at tvivle på de ting, man gør, og man kan begynde at pege lidt af hinanden, og man kan begynde at miste troen på hinanden og sig selv. Men det har jeg bare ikke set nogen grund til oven på de kampe, som vi leverede i Europa. Vi var uskarpe, og vi dummede os i nogle situationer, men det var ikke fordi, vi ikke leverede præstationer, der burde have trukket os et andet sted hen.

– Jeg har sagt til spillerne, at jeg har ikke nogen grund til på nogen mulig måde ikke at tro på, at den gruppe her kan gøre noget rigtig flot sammen. Og det viste de også i dag, at det er der ingen grund til at stoppe med at tro på, at vi kan, for det kan vi, siger Jesper Sørensen.

Ydmygede sin tidligere træner: Har ikke ondt af ham

Jesper Sørensen og resten af Brøndby IF-mandskabet skal igen i aktion i 3F Superligaen søndag den 25. august, hvor Randers FC gæster Brøndby Stadion.

Kampen bliver fløjtet op klokken 18:00 og bliver vist på TV3+ og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P