1. Liga

Sparta fortsætter fantastisk start under Lars Friis

Sparta Prag vandt lørdag aften sin femte kamp ud af fem mulige i den tjekkiske liga, da Jablonec blev besejret på udebane.

Foto: Sparta Prag

Fem sejre ud af fem mulige.

Sparta Prag har fået en fremragende indledning på sæsonen i den tjekkiske liga under sin nye danske cheftræner, Lars Friis.

Lørdag fortsatte den flotte kadance under den 48-årige dansker, da Jablonec blev besejret på udebane.

Det startede godt for hovedstadsklubben, som havde Peter Vindahl og Mathias Ross med fra start. I slutningen af første halvleg bragte slovaken
Lukas Haraslin Sparta Prag foran.

Halvejs i anden halvleg udbyggede Indrit Tuci føringen, og så gjorde det knap så meget, at Jablonec reducerede et minut før tid.

Asger Sørensen blev skiftet på banen for at forsvare sejren hjem, og Sparta Prag endte da også med at vinde 1-2.

Dermed spiller klubben sig på førstepladsen i den tjekkiske liga, to point foran rivalen Slavia Prag.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P