Medie: Barca-stjerne beder om at forlade klubben
FC Barcelona er hårdt ramt på midtbanen, hvor flere af klubbens spillere er ude med skader. Nu ser det ud til, at endnu en spiller er på vej væk fra midtbanen, dog ikke med en skade.
Ifølge SPORT har Ilkay Gündogan efterspurgt at forlade FC Barcelona denne sommer.
I de seneste måneder har der ifølge flere spanske medier været små tændinger mellem tyskeren og storklubben fra Catalonien.
Midtbaneprofilen leverede en fremragende sæson i fjor, og hans præstationer var blandt de bedste hos Barca.
Dette fik den spanske storklub til at åbne op for at sælge den 33-årige landsholdsspiller.
Tyskeren afviste på daværende tidspunkt at forlade klubben, men nu ønsker han alligevel at sige farvel til Camp Nou denne sommer ifølge det spanske medie.
Gündogan er ej at finde i catalanernes trup til lørdagens sæsonpremiere i Valencia.
I første omgang fortalte klubben, at det skyldtes fysiske problemer hos Barca-stjernen, men nu melder SPORT, at transferanmodningen er årsagen til fraværet.
Ilkay Gündogan ankom til FC Barcelona sidste sommer, og det er blevet til 51 kampe for den catalanske storklub.
Fakta om Ilkay Gündogan
Ilkay Gündogan har gjort sig på allerhøjeste niveau i de seneste mange år.
I 2016 tog han turen fra Borussia Dortmund til Manchester City, hvor han har været en vigtig faktor for klubbens succes under manager, Pep Guardiola.
I sommeren 2023 gik turen så videre til FC Barcelona, hvor den 33-årige tysker også har været en stor succes, men nu meldes han altså på vej væk fra klubben – blot et år efter sin ankomst.
Ilkay Gündogans stats
IlKay Gündogan har spillet på den gode side af 500 kampe på europæisk topplan. Få overblikket herunder
- Manchester City: 304 kampe, 60 mål og 38 assists
- Borussia Dortmund: 157 kampe, 15 mål og 20 assists
- FC Nürnberg: 53 kampe, otte mål og fem assists
- FC Barcelona: 51 kampe, fem mål og 14 assists