
Officielt: PSG henter ung franskmand
Den franske hovedstadsklub har netop hentet den unge wing Desire Doué i Stade Rennais.

Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix
Paris Saint Germain henter det franske stortalent Desire Doué i Stade Rennais.
Kantspilleren får en kontrakt til 2029.
I følge transferjournalisten Fabrizio Romano betaler Paris Saint Germain i omegnen af 50 millioner euro for Doué.
Doué scorede i sidste sæson fire mål og lavede fem oplæg for Stade Rennais i 31 kampe.
Han var ligeledes en del af Frankrigs OL-trup, hvor han i fire kampe leverede ét mål og ét oplæg.