
Alexander Lind fik debut i Pisas pointdeler
Den danske angriber startede ude, men fik de sidste tyve minutter, da Pisa spillede 2-2 mod Spezia.

Foto: Pisa SP
I starten af ugen blev Alexander Lind præsenteret som ny mand på Filipo Inzaghis mandskab.
Lørdag kom den 22-årige midtjyde i kamp for første gang i sin nye klub, da han blev skiftet ind i det 69. minut.
Pisa var bagud med 1-2 til Spezia, da Lind blev introduceret på banen i Serie B med tyve minutter igen. Og ti minutter senere udlignede Simeone Canestrelli.
Kampen endte 2-2 og Pisas anden dansker, Malthe Højholdt, så hele kampen fra bænken. Pisa skal i aktion igen næste lørdag ude mod Palermo.
