Premier League

Thomas Frank om farlige Toney: Alle bliver skuffede

Ifølge den danske Brentford-træner bliver de engelske journalister skuffede, når de til september ikke længere kan spørge til Ivan Toneys fremtid.

Foto: Reuters/Andrew Boyers

Premier League sparkes i gang igen denne weekend.

I løbet af sommeren har et af de største spørgsmål været, hvor søren Brentford-skarpretteren Ivan Toney spiller i den nye sæson.

Men den danske træner Thomas Frank er ked af at skuffe de engelske journalister – de får ikke en mulig kæmpe-transfer at koge nyheder på.

– Der har været så meget snak om Ivan i løbet af det her transfervindue.

– Jeg tror, i alle bliver skuffede, når han stadig er her i september, for så kan i ikke stille det spørgsmål igen, siger den danske Brentford-træner ifølge BBC.

Til januar venter der et nyt transfervindue og altså et nyt rum for, at Ivan Toney kan skifte. Men det tager Frank roligt.

Den populære danske træner fortæller, at tiden viser, hvad der sker der, og at London-klubben for nu fokuserer på den næste kamp. Det er på søndag mod Crystal Palace.

I seneste sæson var Brentford den Premier League-klub, der havde færrest skader, men da klubben ikke er kendt for at hvile på laurbærrene, gør de alt for at forbedre sig – også på det område.

Det fortæller Thomas Frank.

– De skader, vi havde, var for det meste kontaktskader. som vi ikke er glade for – og vi havde flere af dem.

– Men vi havde færrest skader i ligaen, og det er meget imponerende. Nu forsøger vi bare at vende hver en sten for at se, om der er noget, vi kan gøre endnu bedre.

Brentfords kamp mod Palace på søndag sparkes i gang klokken 15.00.

Brentford-handel i vasken: Cajuste tæt på PL-oprykker

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P