Æresdivisionen

Priske tænker ikke på formation: Filosofien er våbnet

Ifølge danske Feyenoord-træner Brian Priske er det underordnet, om man spiller 4-3-3 eller 3-4-3. Det vigtigste er filosofien, mener han.

Foto: Bas Czerwinski/AFP/Ritzau Scanpix

Fire eller tre mand i forsvaret?

Det har været det store spørgsmål omkring Brian Priske og Feyenoord denne uge efter et skuffende 1-1 resultat mod Willem II i sidste weekend.

Men det er ikke det rigtige spørgsmål at stille, hvis du spørger den danske Feyenoord-træner.

– Der er forskel på en game plan og så formationen, man spiller. Formationen er bare et værktøj til at få spillerne i de rette startpositioner.

– Jeg er virkelig pragmatisk, når det kommer til formationer. Det er, når det kommer til filosofi, at jeg ikke går på kompromis, siger danskeren ifølge Voetbal International.

Priske har overtaget jobbet i Feyenoord efter Arne Slot, som er skiftet til Liverpool. Slot havde stor succes med en fireback-kæde. I sidste uge startede den danske træner med tre bagerst.

Det er en beslutning, der har skabt undren i det hollandske, men Priske mener, det er filosofien – og altså ikke formationer – der er det vigtigste.

– Det er dit våben. Vi vil gerne dominere, være modige og et stærkt skjold.

– Imod Willem dominerede vi, og der var også perioder, hvor vi var modige. Vi gjorde alt, vi kunne for at vinde, og vi skulle have vundet kampen.

– Det er ikke korrekt at give formationen skylden, siger den 47-årige dansker.

Brian Priske vandt sin første officielle kamp som Feyenoord-træner. Det var i Johan Cruyff Shield mod PSV efter straffesparkskonkurrence.

I sidste weekend blev det så til et skuffende kryds mod Willem II i Æresdivisionen. På søndag har Priske og kompagni mulighed for revanche, når de møder Zwolle på udebane.

Priske vinder første trofæ efter vanvidskamp

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P