Jesper Sørensen: Vi har dummet os
Brøndby IF’s europæiske drøm blev slukket torsdag aften, da Legia Warszawa viste sig at være for stor en mundfuld.
Brøndby IF er færdig i Europa.
Det står klart efter torsdagens besøg i Polen, hvor Legia Warszawa trak det længste strå.
I kølvandet på det europæiske exit mener cheftræner Jesper Sørensen, at man har dummet sig gevaldigt over to kampe.
– Vi har dummet os i det her to kampe. Vi kan ikke spille meget bedre, end vi gjorde i første halvleg med det tempo på udebane i Europa mod et hold af en sådan kaliber, som Legia Warszawa er, og af den størrelse, de er.
– Så kan vi ikke spille meget bedre, end vi gjorde. Men vi skulle hele tiden jagte, og vi dummede os i sidste uge. Vi har lukket fire mål ind i to kampe mod et hold, der ikke har truet os ret meget.
Video: Legia-boss giver Brøndby-fans fingeren– Det er klart, at de har været dygtige og skarpe på det, de har haft, og vi har ikke været det. Vi må bare sige, at det selvfølgelig er skuffende.
– Fordi over to kampe synes vi egentlig, at vi har været det bedre hold. Men det er dem, der går videre, og det er en kæmpe skuffelse for os, fortæller Jesper Sørensen ifølge Brøndby IF’s hjemmeside.
Selvom den europæiske revanche som minimum må vente til næste sæson, så skal Brøndby igen i ilden på søndag.
Her rejser de blå-gule til Nordjylland, hvor AaB venter i 3F Superligaen.
Den kamp kan du se på TV2 Sport X klokken 18:00.