PL-klubber ramler sammen: Her er lodtrækningen i Carabao Cup
En række Premier League-klubber er nu trådt ind i Carabao Cuppen. To af dem støder sammen allerede i anden runde af turneringen.
Onsdag aften blev de sidste kampe i første runde af Carabao Cuppen afgjort.
Kort herefter var der lodtrækning til den kommende runde af turneringen, og her er en række klubber fra Premier League trådt ind i turneringen.
Faktisk står det klart, at to af Premier League-klubberne får modstand fra det højeste niveau i England. Således står Nottingham Forest og Newcastle over for hinanden allerede i anden spillerunde af Carabao Cuppen.
Svært bliver det også for den danske træner Johannes Hoff Thorup og Norwich-mandskabet, der møder Premier League-klubben Crystal Palace.
Thomas Frank og Brentford har fået en udmærket lodtrækning og møder League two-mandskabet Colchester.
Få det fulde overblik over lodtrækningen til anden runde af Carabao Cup herunder.
Farvel, Eriksen: United forventer budLodtrækning til anden runde af Carabao Cup:
Coventry City – Oxford United
Swansea City – Wycombe Wanderers
AFC Wimbledon – Ipswich Town
Birmingham City – Fulham
Watford – Plymouth Argyle
West Ham United – Bournemouth
Queens Park Rangers – Luton Town
Brighton & Hove Albion – Crawley Town
Crystal Palace – Norwich City
Cardiff City – Southampton
Millwall – Leyton Orient
Colchester United – Brentford
Grimsby Town – Sheffield Wednesday
Everton – Doncaster Rovers
Blackburn Rovers – Blackpool
Fleetwood Town – Rotherham United
Shrewsbury Town – Bolton Wanderers
Nottingham Forest – Newcastle United
Barrow – Derby County
Leicester City – Tranmere Rovers
Middlesbrough – Stoke City
Barnsley – Sheffield United
Harrogate Town – Preston North End
Walsall – Huddersfield Town
Wolverhampton Wanderers – Burnley
13 af i alt 20 Premier League-klubber er nu trådt ind i turneringen. De resterende syv klubber træder først ind i den kommende runde grundet europæisk deltagelse.
Den anden runde af Carabao Cuppen løber af stablen fra den 27. august, hvor størstedelen af kampene spilles.
Runden afsluttes den 28. august, hvor Nottingham Forest og Newcastle støder sammen, hvorefter der er lodtrækning til den efterfølgende runde.