FCK skal til Skotland: Kilmarnock sidste stopklods
FCK sled sig igennem det samlede opgør mod Banik Ostrava fra Tjekkiet, og nu går turen til Skotland, hvor Kilmarnock venter.
Torsdag aften om præcis 14 dage.
Her finder FC København ud af, om de skal i Conference League-ligafasen eller er helt færdige i Europa for i år.
Over to kampe skal københavnerne forsøge at slå skotske Kilmarnock FC ud.
Den afgørende kamp bliver spillet i Skotland. Det første opgør bliver spillet i Parken på torsdag.
FCK slog tjekkiske Banik Ostrava ud af tredje runde af kvalifikationsspillet. Men der skulle først en straffesparkskonkurrence til.
Her formåede tjekkerne blot at sparke én ud af fem ind. Og så var det nok for det danske mandskab at score på to ud af fire ved Magnus Mattsson og Elias Achouri.
Kilmarnock slog norske Tromsø ud på deres vej til playoff-kampene. Skotterne vandt samlet med 3-2.
Flirtede med kæmpe fiasko: FCK videre i Europa