Premier League

Efter stor interesse: Frank har snakket mere med agenten

Thomas Frank er fortsat Brentford-træner, men i starten af sommeren lignede det, at den populære træner kunne ende i en Premier League-storklub.

Foto: Reuters/Andrew Boyers

Chelsea og Manchester United havde angiveligt Thomas Frank på radaren.

London-klubben endte med at afløse Mauricio Pochettino med Enzo Maresca, og Erik ten Hag beholdte sit job i United med det yderste af fingerspidserne.

Dermed er Frank fortsat Brentford-træner, men danskeren fortæller, at der har været lidt mere kontakt med agenten end tidligere.

– Måske en lille smule, siger Frank til Viaplay med et smil og fortsætter om rygterne, der sendte ham mod større adresser.

– Der er altid masser af snak.

– Jeg har sagt det før: Jeg har et positivt livssyn, så jeg vil mere se det som flatterende, at jeg bliver nævnt i forbindelse med de store klubber, siger han.

Thomas Frank har været Brentford-cheftræner siden 2018, og danskeren er bare blevet mere populær i kraft af oprykning til Premier League og efterfølgende etablering i den stærke liga.

Den tidligere Brøndby-træner virker ikke til at være alt for overrasket over, at der er interesse for ham, men han slår fast, at han holder fokus rettet mod ‘den næste kamp’.

– Interessen må skyldes, der er nogen, der synes, jeg har gjort det godt sammen med min stab og spillere.

– Det handler om at holde fokus på bolden og gøre noget ved det, jeg kan påvirke, siger han.

Brentford starter den nye Premier League-sæson ud på hjemmebane med et lokalopgør mod Crystal Palace.

Det er på søndag klokken 15.00

Se hele interviewet med Thomas Frank i videoen øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P