LaLiga

Dårlig stemning i Barca: Skuffet over skadet profil

Frenkie de Jong forstuvede sin ankel den 21. april mod Real Madrid og var forventet tilbage efter seks til otte uger. Nu er der snart gået fire måneder, og hollænderen er stadig ikke tilbage på græstæppet for blaugrana.

Foto: Bruna Casas / Reuters / Ritzau Scanpix

FC Barcelona er angiveligt skuffet over Frenkie de Jong.

Barca-profilen måtte melde afbud til EM 2024 i Tyskland, da han ikke var kommet sig over sin ankelskade.

Dermed fik De Jong en længere ferie, hvor han kunne restituere og arbejde på at komme tilbage på banen for Barca.

Det var dog ikke helt det, der skete. Det melder det spanske medie AS.

Den hollandske midtbaneprofil vendte angiveligt tilbage til preseason i Barcelona med en hævet ankel og en anelse ude af form.

Frenkie de Jongs holdkammerat Pedri pådrog sig en lignende skade i sit knæ under EM i Tyskland. Det var samme forstuvning, som den hollænderen havde i sin ankel.

Forskellen er bare, at Pedri allerede forventes tilbage i truppen til catalanernes sæsonpremiere mod Valencia på lørdag den 17. august.

Det skal dog siges, at det var den tredje skade i samme ankel, som De Jong pådrog sig i ‘El Clasico’. Det har dog alligevel skabt en del undren i Barca.

I den samme periode har FC Barcelona forsøgt at starte kontraktforhandlinger med midtbanespilleren, men uden held.

Storklubben har ikke modtaget nogen former for respons på kontrakttilbuddet. Disse to tilfælde har frustreret klubben fra Barcelona.

Klubben frygter, at den 27-årige hollænder har planer om at forlade Catalonien, når hans kontakt udløber i 2026.

Den tidligere Ajax-spiller kom til Barca tilbage i 2019, hvor det over fem sæsoner er blevet til 213 optrædener i den catalanske hovedstad.

Ny kammerat til Hjulmand? Sporting lune på Barca-komet

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P