3F Superligaen

Første Superliga-mål søndag – ny kontrakt onsdag

FC Nordsjælland har netop bekræftet, at de forlænger aftalen med Sindre Walle Egeli. Samtidig får nordmanden et nyt trøjenummer.

Foto: FC Nordsjælland/Gonzales Sport Photo

Sindre Walle Egeli sparkede FC Nordsjælland foran mod Lyngby Boldklub søndag.

Onsdagen bruger den 18-årige nordmand så på at skrive under på en ny kontrakt med FCN. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

Den nye aftale mellem de to parter løber indtil 2028. Den gamle udløb allerede næste sommer.

Derudover oplyser FCN, at Egeli får et nyt nummer bag på sin trøje. Han bytter nummer 43 ud med nummer 14.

– Jeg føler, at jeg er det rette sted, og jeg er meget glad for at være her. Nu er jeg klar til at tage næste skridt, og det glæder jeg mig rigtig meget til, siger Egeli til klubbens hjemmeside om forlængelsen.

Nordmanden skiftede til Nordsjællands akademi i 2022. Han kom til fra Sandefjords ungdomsafdeling.

Afvist af Liverpool: Hollandsk klub kigger mod FCN

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P