
Campo erfarer: Hillerød henter Pingel-afløser
Mathias Veltz skifter tilværelsen i Hellerup IK ud med Hillerød Fodbold i NordicBet Ligaen. Det erfarer Campo.

Dette er en historie, du kun får på campo.dk
Fra Hellerup til Hillerød.
Mathias Veltz er tæt på at blive præsenteret som ny angriber i Hillerød Fodbold, som tidligere på sommeren mistede topscoreren Sebastian Pingel.
Det erfarer Campo. Pingel-afløseren skriver under på en kontrakt, der løber i tre år ifølge vores oplysninger.
Det forventes, at den 27-årige angriber er med på bænken, når Hillerød på fredag møder HB Køge i NordicBet Ligaen.
Veltz havde mange mål i støvlerne i den seneste 2. division-sæson. I 32 kampe fik han nettet til at blafre 18 gange. Han skiftede til HIK fra Brønshøj sidste sommer.
Så sent som i januar skrev han under på en ny kontrakt med klubben.