Medie: Klarhed mellem BIF og Leverkusen om handel
Brøndby IF arbejder angiveligt ihærdigt på at hente Gustavo Puerta i Bayer Leverkusen, og hvis man skal tro det tyske medie Kicker, så er der klarhed mellem klubberne om, hvordan en potentiel handel skal se ud.
Et colombiansk stortalent kan være på vej til Vestegnen.
Mandag kom det frem, at Brøndby skulle være ude efter den 21-årige midtbanespiller Gustavo Puerta, som har sin daglige gang i Bayer Leverkusen.
Ifølge det tyske medie Kicker er interessen fra de blå-gule heller ikke til at tage fejl af.
Mediet erfarer nemlig, at der skulle være klarhed mellem Brøndby og Leverkusen om, hvordan en potentiel aftale skal se ud.
Dog afhænger det fortsat af, om Puerta helst vil til Danmark eller nogle af de andre klubber, heriblandt Anderlecht, Rangers og PAOK, som har været meldt interesserede.
Medie: Brøndby jagter stort Bundesliga-talentAngiveligt vides det endnu ikke, hvilken slags aftale der er tale om.
En lejeaftale er efter sigende lige så plausibel, som en permanent transfer, hvor Leverkusen i så fald vil sikre sig en tilbagekøbsklausul.
Den colombianske sportsjournalist Pipe Sierra stemmer i og beretter, at Leverkusen helst vil udleje Puerta, medmindre man modtager et tilbud på otte millioner euro.
Det svarer til lige knap 60 millioner danske kroner.
Derudover oplyser Sierra, at Leverkusen ser et kæmpe potentiale i den colombianske midtbanemotor, hvorfor man helst ikke lader ham gå for mindre.
Hvem er Gustavo Puerta?
Gustavo Puerta er en 21-årig midtbanespiller, som kom til Bayer Leverkusen i januar 2023.
Her kom han til fra sin colombianske barndomsklub Bogotá.
Fakta
Brøndby IF arbejder angiveligt hårdt på at hente den unge colombianer, men hvem er han egentlig? Her får du nogle relevante fakta om Brøndby-emnet.
Gustavo Puerta er en defensiv midtbanespiller, som også kan spille den dynamiske 8’er-rolle. I Bayer Leverkusen konkurrerer han med store navne som Granit Xhaka, Robert Andrich og Exequiel Palacios
- Fulde navn: Gustavo Adolfo Puerta Molano
- Højde: 1,73
- Foretrukne ben: Højre
- På kontrakt i Leverkusen indtil sommer 2028
- 10 førsteholdskampe for Leverkusen
- 33 U-landsholdskampe for Colombia