Transfersaga slut? Williams skal ingen steder
Meget tyder på, at en af sommerens mest veldokumenterede transfersagaer lakker mod enden. Mandag har Nico Williams nemlig fået nyt trøjenummer i Athletic Bilbao, og Barcelona-præsidenten har delt nedslående udtalelser.
Nico Williams og FC Barcelona lader ikke til at blive forenet i dette transfervindue.
Mandag har Athletic Bilbao nemlig bekræftet, at det 22-årige stjerneskud har overtaget trøjenummer 10 i den traditionsrige klub fra Baskerlandet.
Dermed tyder det ikke på, at der er udsigter til, at den lynhurtige kant forlader barndomsklubben i denne omgang.
Og FC Barcelonas præsident Joan Laporta har ligeledes delt nogle nedslående udtalelser om handlen.
Laporta er nemlig blevet opsøgt af nogle forhåbningsfulde Barca-fans, der bad præsidenten om at få kørt handlen over målstregen, men her var der ingen opmuntring at hente hos Laporta.
Ifølge den spanske journalist Victor Nahe svarede Laporta nemlig en anelse afvigende.
– Vi har allerede et rigtig godt hold, lød det, ifølge journalisten, fra Laporta.
Det begynder altså i tiltagende grad at se ud til, at en af de varmeste og mest veldokumenterede transfersagaer denne sommer lakker mod en uforløst ende.
Medie: Nico Williams har sagt ja til Barca