Slut i Barca – anfører forlænger ikke
Sergi Robertos tid i FC Barcelona er slut, da de to parter ikke er blevet enige om en forlængelse af den kontrakt, som udløb 1. juli.
Alt har en ende.
Således også Sergi Robertos tid i FC Barcelona.
Den nu forhenværende Barca-anfører og den catalanske storklub er nemlig ikke blevet enige om at forlænge aftalen. Dermed forlader den 32-årige spiller klubben, som han kom til som 14-årig.
Sergi Roberto kom til FC Barcelona i 2006 fra Gimnàstic de Tarragona og blevet trænet på det kendte La Masia ungdomsakademi i FC Barcelona.
– I løbet af sin tid som blaugrana scorede Sergi Roberto 19 mål for førsteholdet, hvoraf det mest berømte var det afgørende i 6-1-comebacket mod Paris Saint-Germain i Champions League, skriver klubben i pressemeddelelsen på sin hjemmeside.
Medie: Ung Barca-spiller på vej til Premier LeagueDet blev til i alt 373 kampe for FC Barcelonas førstehold i Sergi Robertos tid i klubben, som strakte sig over 10 år. En periode, der også kastede 25 titler af sig.
Med beslutningen om afskeden i FC Barcelona er Sergi Roberto, som var klubbens anfører i seneste sæson, fri på markedet til at skrive med en ny klub.