Medier: Toney vil væk fra Brentford – Saudi-klub lurer
Ivan Toney er angiveligt meget opsat på at fortsætte karrieren andetsteds, selvom hans store Premier League-transfer er udeblevet denne sommer.
Ivan Toney blev sat i forbindelse med både Arsenal, Manchester United og Chelsea i starten af transfervinduet.
Medie: Frank og co. klar til at sænke prisskilt på ToneyMen ingen af klubberne er indtil videre endt med at hente Brentfords farlige spydspids, da de angiveligt vurderer, at hans pris er en anelse for høj.
Og selvom det umiddelbart lyder som fremragende nyt for danske Thomas Frank, er Toneys transfersaga måske ikke helt slut endnu.
Søndag beskriver Fabrizio Romano nemlig, at der er interesse i den engelske landsholdsangriber fra den saudiarabiske klub Al-Ahli.
Den italienske transferjournalist skriver dog ligeledes, at Toney endnu ikke har besluttet sig for, om det er en transfer, han er interesseret i.
Men det engelske medie Mirror skriver, at den 28-årige englænder er enormt opsat på at vinke farvel til klubben fra det vestlige London denne sommer.
Dermed bliver det spændende at se, om sidste sæsons Toney-løse tilstande bliver et permanent vilkår for Franks Brentford.
Toney var nemlig fraværende i cirka halvdelen af den forgangne Premier League-sæson, da englænderen afsonede en lang karantæne for at have forbrudt sig mod betting-reglerne i ligaen.
Toney har spillet i alt 141 kampe for Brentford, hvori han har scoret 72 mål og assisteret 23 gange.
Medie: Thomas Frank henter uforløst Liverpool-talent