Medie: Arsenal vil hente trofæ-magnet i Bayern
Ifølge Football Insider vil Arsenal gerne hente Bayern Münchens rutinerede franske kant, Kingsley Coman.
Mange peger på, at det er fuldblodsvindere, som Arsenal mangler for at kunne gå hele vejen i Premier League.
Og det er muligvis noget, som Mikel Arteta og kompagni har taget til sig.
Mandag sættes klubben fra det nordlige London i hvert fald i forbindelse med Bayern Münchens franske kant, Kingsley Coman, der har stor erfaring med at vinde trofæer.
Det skriver mediet Football Insider, der beskriver, at Arsenal gerne vil leje Coman i den kommende sæson.
Angivelig er Bayern dog ikke helt overbeviste af tilbuddet.
Den sydtyske storklub vil, ifølge mediet, som minimum have en garanti for, at Arsenal køber Coman efter lejeopholdet, hvis klubben skal gå med til den type handel.
Comans statistikker taler for sig selv. Han vinder faktisk trofæer konstant.
Den 28-årige franskmand har i alt vundet 12 ligatitler i sin karriere, og den forgangne sæson, hvor Bayern glippede Bundesliga-titlen blev dermed den første sæson i karrieren, hvor Coman ikke vandt en ligatitel.
Med andre ord findes der næppe mange fuldblodsvindere af større karakter end Coman i europæisk fodbold.
Medie: United kan præsentere Bayern-duo i morgen