Kollapset! Arsenal-handel bryder sammen på målstregen
Arsenals Eddie Nketiah har længe været kædet sammen med et skifte til Olympique Marseille, men nu lader et skifte til den franske storklub til at være fuldstændig afblæst.
Eddie Nketiah kan meget vel ende med at forblive Arsenal-spiller i dette transfervindue.
Det har længe set ud til, at den engelske spydspids var på vej til den franske storklub Olympique Marseille, men nu beskriver Fabrizio Romano, at handlen er kollapset.
Højbjerg på plads – tilslutter sig prominente indkøb i MarseilleDet er ikke længe siden, at forlydenderne var, at de to klubber blot var få millioner fra at finde hinanden i forhandlingerne om den 25-årige skarpretter, men sidenhen har Marseille rettet opmærksomheden mod andre offensive profiler.
Nketiah er også blevet nævnt i forbindelse med andre europæiske destinationer i løbet af transfervinduet, hvor blandt andre Premier League-klubben Crystal Palace er blevet nævnt af The Athletic som en potentiel ny arbejdsgiver.
Dermed bliver det spændende at se, om Nketiah fortsat skal tørne ud for ‘The Gunners’, eller om jagten på spilminutter sender angriberen til en ny klub.