Premier League

Heksejagt? PL-klub risikerer ny pointstraf fra sæsonstart

Everton var i den forgangne sæson forfulgt af det engelske fodboldforbund, der ad to omgange smed en pointstraf efter klubben. Nu kommer der måske en tredje.

Sebastian Kristensen forlader Everton
Foto: Reuters/Carl Recine
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det engelske fodboldforbund har sat sig for at slå hårdere ned på fusk med det økonomiske regelsæt i Premier League.

Det var noget, som Everton for alvor fik at føle, da Merseyside-klubben ad to omgange i den forgangne Premier League-sæson blev ramt af en pointstraf.

Fansene kaldte det en heksejagt, men noget tyder på, at fodboldforbundet ikke er færdige med at gå ‘The Toffees’ efter i sømmene.

Ifølge Matt Hughes, der skriver for The Sun, risikerer klubben nemlig at blive ramt af en tredje pointstraf ved den nye Premier League-sæsons begyndelse

Mediet skriver, at den uafhængige kommission, der undersøger hvorvidt klubberne bryder de såkaldte PSR-regler, er i gang med at undersøge en tredje Everton-overtrædelse.

Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix

Everton blev i alt straffet med 12 point fordelt over to forskellige sanktioner i sidste sæson, og det skabte stort oprør blandt klubbens tilhængere, der stillede spørgsmålstegn ved manglende nedslag på andre klubber.

Heldigvis for klubben er der ikke tale om et lige så stort beløb i denne omgang.

De tidligere undersøgelser af klubben byggede nemlig på tilfælde, hvor klubben havde overskredet brugsgrænsen med omkring 160 millioner kroner.

Den nye undersøgelse bygger, ifølge The Sun, på en overskridelse på omkring 55 millioner kroner.

Dermed vil en eventuel straf med al sandsynlighed være en del mildere end tidligere.

Everton er generelt lidt af en rodebutik, hvad økonomien angår. Ejerforholdene og det nye stadion udfordrer nemlig klubbens økonomiske afdeling gevaldigt. Det kan du læse mere om her:

Uro i Lindstrøms nye klub: For risky for potentiel køber
Medie: Amerikansk milliardær byder på Premier League-klub

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P