Serie A

De Gea efter sabbatår: Bare sæt mig i målet

David De Gea er skiftet til Fiorentina efter et år uden klub. Den tidligere Manchester United-keeper brugte dog tiden fornuftig, mener han, og er klar på sin nye udfordring i Fiorentina.

David De Gea I kamp for United.
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix.

Det er et år siden, David De Gea senest har spillet i en fodboldklub.

Men ifølge den spanske målmand har han ikke ligget på den lade side, siden kontrakten med Manchester United udløb sidste sommer.

Tværtimod melder De Gea om ekstra meget træning fra hans side i jagten på at vende tilbage til topfodbolden.

David De Gea I kamp for United.
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix.

– Det var svært for mig at finde motivation til at vurdere tilbud, så jeg besluttede at tage et sabbatår, siger De Gea ifølge Football Italia og fortsætter:

– Jeg er fit, jeg trænede hver dag, endda mere end før. Jeg er på et godt niveau. Måske vil det tage noget tid i de første kampe, men jeg har spillet i mange år, så du skal bare sætte mig i mål.

David De Gea og Fiorentina tager hul på den nye sæson ude mod Parma på lørdag.

I Serie A-klubben spiller den danske målmand Oliver Christensen også, som dog ikke bliver spået nogen stor fremtid i klubben, da De Gea nu er landet.

Medie: De Gea vingeskyder ‘Gribben’ – klar til salg

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P