Mortensen giver Brøndby deja-vu i ny AGF-sejr på Vestegnen
AGF formåede søndag at gøre det igen. Aarhusianerne hentede alle tre point på Brøndby Stadion, hvor Patrick Mortensen spøgede på ny.
Brøndby IF må efterhånden være godt træt af Patrick Mortensen, der konsekvent scorer, når AGF møder holdet fra Vestegnen.
Dette var ligeledes tilfældet i søndagens brag mellem de to storklubber, hvor den tidligere Brøndby-spiller blev kampens enlige målscorer i en ny aarhusiansk triumf på Brøndby Stadion.
Kampen var en hårdtspillet affære, hvor der var fuld smæk på duellerne, men ligeledes en kamp, hvor de to mandskaber havde svært ved at finde netmaskerne
Derfor var det også ganske karakteristisk for kampen, at det eneste og afgørende mål tilfaldt AGF’erne i det 71. minut efter et hjørnespark, som Michael Andersson smækkede ind til Mortensen.
Med sejren stryger AGF op på fjerdepladsen i 3F Superligaen, mens Brøndby glider ned på sjettepladsen.
Se højdepunkterne fra kampen øverst i artiklen.
Kunne ikke bruges i AGF: Nu hyldes han af Van Persie