Medie: Ung Barca-spiller på vej til Premier League
Julian Araujo er på vej til et lægetjek i Bournemouth forud for et skifte til Premier League-klubben. Det skriver Talk Sport.
Fra Barcelona til Bournemouth.
Det er den tur, den 22-årige mexicaner Julian Araujo er ved at tage. Ben Jacobs skriver på X, at Araujo er enig med Premier League-klubben om en femårig aftale.
Journalisten tilføjer, at der er planlagt et lægetjek allerede mandag, og så kan skiftet endeligt bekræftes.
Fabrizio Romano har også skrevet om den forestående transfer på X.
Den italienske journalist har tilføjet sit catchphrase ‘Here we go’, som normalvis betyder, at Araujo-handlen er så godt som på plads.
Begge journalister skriver, at Barca og Bournemouth er enige om en pris på 10 millioner for den mexicanske højreback.
Araujo har spillet i Barca siden januar sidste år, men han har aldrig fået et gennembrud i den catalanske storklub.