Medie: Aston Villa jagter Tottenham-argentiner
Ifølge Fabrizio Romano er Aston Villa interesseret i at hente Tottenhams argentinske midtbanespiller, Giovani Lo Celso.
Tottenham-tilværelsen har langt fra været fryd og gammen for Giovani Lo Celso i de seneste sæsoner.
Her har den 28-årige argentiner ad flere omgange været udlejet, da vejen til spilletid hos ‘The Lilywhites’ har været for lang.
Og nu kan Spurs-tilværelsen meget vel lakke mod enden for Lo Celso.
Fabrizio Romano beskriver i hvert fald, at Aston Villa er ganske interesseret i at hente den argentinske midtbanemotor.
Og det er Birmingham-klubben, ifølge Romano, ikke ene om.
Den italienske journalist skriver nemlig, at Real Betis ligeledes er interesseret i at hverve sig argentineren.
Dog beskrives størrelsen af en eventuel transfersum ikke.
Tottenham hentede Lo Celso i netop Betis tilbage i sommeren 2020.
Sidenhen har argentineren tilbragt to sæsoner på lån hos LaLiga-konkurrenten Villarreal, og den spanske klub har dermed haft rig mulighed for at følge med i hans udvikling.
Også Aston Villas cheftræner, Unai Emery, har et indgående kendskab til Lo Celso, da han har trænet ham i Villarreal.
Officielt: Tottenham henter genopstået Liverpool-flop