Premier League

Bud på Joachim Andersen: Så meget vil Crystal Palace have

Joachim Andersen er kommet i betragtning af en anden Premier League-klub, som dog har budt langt under det, som Crystal Palace forlanger for den danske midtstopper.

Foto: Leon Kuegeler/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Et styks dansk forsvarsklippe.

Hvem kunne ikke tænke sig det? Det er der i hvert fald en anden Premier League-klub, der godt kunne bruge.

Således beretter The Athletic, at der er havnet et formelt bud på Joachim Andersen i Crystal Palace-direktionens dueslag.

Foto: Leon Kuegeler/Reuters/Ritzau Scanpix

Angiveligt skulle afsendere være Fulham, som pønser på at bringe den danske landsholdsstopper tilbage til Craven Cottage, hvor han før har været på lejeophold.

Mediet erfarer, at The Cottagers har budt 20 millioner pund, hvilket svarer til cirka 175 millioner danske kroner.

Det er dog langt fra Crystal Palaces vurdering af Joachim Andersen, som ligger på det dobbelte altså 40 millioner pund, der svarer til cirka 350 millioner danske kroner.

Den 28-årige midtstopper har spillet for Palace siden 2021, hvor han kom til fra Lyon.

Siden er det blevet til 112 optrædener, hvor han af flere omgange også har båret anførerbindet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P