Barcelona-helt kan følge i sporene på De Gea
Midtbaneslideren kan gå samme vej som sin landsmand, som for nyligt har fundet sig en ny arbejdsgiver.
Sergi Roberto skal finde sig en ny klub.
Det står klart, efter at hans kontrakt netop denne sommer er udløbet, og klubben har valgt ikke at forlænge samarbejdet med ham.
Dermed forlader han klubben, som han har spillet i hele sin karriere.
Efter et år uden klub: De Gea på plads i Serie AFabrizio Romano kan nemlig afsløre, at Fiorentina melder sig ind i kampen om den 32-årige catalonier.
Fiorentina kunne tidligere på ugen præsentere David De Gea i klubben, som altså nu kan få følgeskab af andet spansk islæt.
Sergi Roberto har spillet i Barcelona hele sin karriere, og gjort sig på den centrale midtbane, samt høje back da der blev brug for det.
Blaugrana vinker farvel til en meget loyal skikkelse. Siden sin debut i 2013 står han noteret for 373 kampe for FC Barcelona. Desuden har han de seneste sæsoner, været en del af anførergruppen i Barcelona.
Dermed tager Roberto også en masse sølvtøj med sig videre. Utrolige syv LaLiga titler, seks cup-trofæer og to Champions League medaljer kan Roberto prale af.
Barca-fans vil især tænke tilbage på kampen mod PSG, hvor han fuldførte comebacket med scoringen til 6-1 i de døende minutter. Målet kan du se øverst i artiklen.
Fabrizio Romano skriver også at Ajax er blandt de interesserede, men at han tager sin tid om at vælge sin næste klub.