Serie A

Tidl. Arsenal- og United-profil tilbage, hvor karrieren tog fart

Alexis Sanchez har været omkring adskillige europæiske storklubber i sin karriere, hvor han flere steder har været en stor profil. Nu er han angiveligt tilbage i klubben, hvor han slog sit navn fast på det europæiske fodboldlandkort.

Foto: Morgan Tencza/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Alexis Sanchez.

En både elsket og udskældt spiller. En karriere fyldt med både høje tinder og dybe dale.

I FC Barcelona og Arsenal var han en stjerne, i Manchester United var han et flop, før karrieren gik forbi Marseille og Inter. Nu er han imidlertid tilbage, hvor den europæiske karriere startede.

Således melder den italienske journalist Gianluca Di Marzio, at Sanchez, efter chilenerens kontrakt med Inter udløb, skulle være tæt på at lande i Udinese. Han deler i samme ombæring et billede på Instagram, hvor 35-årige Alexis Sanchez skulle befinde sig i Udine.

Alexis Sanchez skiftede til Udinese fra Colo Colo i hjemlandt i 2007, hvor han dog umiddelbart efter blev udlejet til argentinske River Plate for den følgende sæson. I sæsonen 2010/11 sikrede han sig med 12 mål og 10 oplæg i Serie A et skifte til FC Barcelona.

Her oplevede han egentlig pæn succes med 46 scoringer og 37 oplæg i 141 kampe, men han stod i skyggen af en perlerække af spillere og kæmpede med at få nok spilletid og med ankomsten af Luis Suarez i den catalanske hovedstad i sommeren 2014 besluttede chileneren sig for at skifte til Arsenal. Her oplevede han den vel nok største personlige succes med 80 scoringer og 43 oplæg i 166 kampe. Siden gik turen til Manchester United, som endte med at ophæve med chileneren efter en turbulent tid og et lejeophold i Inter. Herefter skiftede Sanchez til netop Inter, hvor han undervejs, i forrige sæson, var en tur på leje i Olympique Marseille.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P