
Slut for Sterling? Engelske og italienske klubber interesseret
Ifølge den italienske Sky Sport-journalist Gianluca Di Marzio, er der flere storklubber, der holder en konkret interesse i Chelseas Raheem Sterling.

Han er stadig bare 29 år, selvom han har været en del af Premier League-toppen i mange år.
Raheem Sterlings rolle i Chelsea lader dog til svinde ind, og den kvikke kantspiller rygtes nu også væk fra det vestlige London.
Det er den italienske Sky Sport-journalist Gianluca Di Marzio, der beskriver, at flere storklubber kigger vågent med på Sterlings situation.
Blandt andre Juventus skulle være interesseret i at hente englænderen, men de får, ifølge Di Marzio, konkurrence fra Premier League-klubber, hvis de beslutter sig for at konkretisere interessen i Sterling.
Hvem de store Premier League-klubber, der angiveligt er klar på at tilføje den hurtige englænder, beskriver Di Marzio ikke.

I den forgangne Premier League-sæson spillede Sterling 31 kampe for Chelsea, hvori han scorede otte mål og assisterede fire gange.
I alt har den hurtige kant, med en fortid i både Liverpool og Manchester City, spillet 379 Premier League-kampe, hvori han har scoret 123 gange og lavet 62 oplæg.