Serie A

Napoli-direktør bekræfter: Han vil væk nu

Napolis sportsdirektør har lørdag aften bekræftet, at klubbens nigerianske stjerne, Victor Osimhen, ønsker at forlade klubben.

Foto: Ciro De Luca/Reuters/Ritzau Scanpix

Det har længe stået ret klart, at Victor Osimhens Napoli-eventyr lakker mod enden.

Lørdag aften har den syditalienske storklubs sportsdirektør, Manna, endegyldigt bekræftet dette.

Ifølge Fabrizio Romano har sportsdirektøren nemlig været ganske klar i mælet ved spørgsmålet om den nigerianske stjerneangriber.

– Victor Osimhen har spurgt klubben, om han må forlade den. Han vil væk.

– Situationen er ganske klar, der var allerede muligheder for, at han ville forlade sidste sommer. Men nu vil han væk.

– Vi må se, hvad der sker i de næste 20 dage, afslutter sportsdirektøren kryptisk, ifølge Fabrizio Romano.

Og rygterne omkring Osimhen har da også været mange, hvor særligt en engelsk storklub lader til at være en tilbagevendende mulighed.

Her er der tale om Chelsea, der øjensynligt forsøger at indgå en aftale med Napoli, der vil sende Romelu Lukaku til den italienske storklub.

Lukaku-aftale på plads: Nu venter de på Osimhen

Osimhen var en instrumental del af Napolis Scudetto-triumf for to sæsoner siden, men sidenhen er den målfarlige angriber ad flere omgange blevet udskældt af klubbens fans.

Den 25-årige angriber har i alt spillet 133 kampe for Napoli, hvori han har scoret 76 gange og lavet 18 oplæg.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P