
Medie: AaB-profil meldes på vej til Serie B
Ifølge lokalmediet Nordjyske er AaB blevet enige med den italienske klub Pisa om et salg af Malthe Højholt.

Han er noteret for tre Superliga-kampe i den nye sæson og er en profil for AaB.
Men nu ligner det, at nordjyderne bliver en midtbaneprofil fattigere. Mediet Nordjyske skriver, at Superliga-klubben er blevet enige med Pisa om en handel, som skal sende Malthe Højholt sydpå.
Pisa spiller i den italienske Serie B, og det vil være første gang, 23-årige Højholt prøver sig af i udlandet.
Ifølge mediet er der tale om et skifte, som sender godt 2,5 millioner kroner i retning af Nordjylland.
Højholts kontrakt med AaB udløber til nytår, men parterne er ikke kunnet blive enige om en kontraktforlængelse på trods af gentagende forsøg fra AaB.
Den 23-årige midtbanespiller har i alt spillet 180 kampe for Superliga-oprykkerne.