
Drømmedebut for Sørensen: Scorer mod Leeds United
Elias Sørensen får netop nu debut mod Leeds United, og han er allerede kommet på måltavlen for sin nye klub Portsmouth.

Det er ikke meget mere end en uge siden, Elias Sørensen kom på plads i Portsmouth.
Men den danske offensivspiller har ikke skullet bruge lang tid på at finde sig til rette i de nye Championship-omgivelser.
Lørdag eftermiddag har han fået nettet til at blafre på det måske mest ikoniske stadion i den næstbedste engelske række – Leeds Uniteds Elland Road.
Scoringen faldt efter 23 minutter. Den tidligere Esbjerg-spiller havde fået meget plads i feltet, og han tøvede ikke med at tæske bolden i kassen.
Hjemmeholdet Leeds havde kort inden bragt sig foran på et straffespark.
Inden pausefløjtet er Portsmouth også kommet foran. Det er Callum Lang, som har scoret til 2-1.
Se Sørensens scoring i videoen i toppen af artiklen.