Medie: Barcas Araujo på vej til Premier League-klub
FC Barcelona meldes på vej til at sende forsvarsspilleren til den engelske sydkyst. Samtidig skal landsholdsspilleren have tiltrukket sig interesse i LaLiga.
25.
Det er antallet af Julián Araujos kampe i LaLiga.
Ingen af dem har den 22-årige back dog spillet for FC Barcelona, som nu meldes klar til at skippe den mexicanske landsholdsspiller til England. Det skriver ESPN.
Ifølge mediet skulle den spanske storklub kræve omkring 80 millioner kroner samlet for at tage afsked med Araujo, som i seneste sæson var udlejet til Las Palmas.
Aftageren skulle stå klar i form af Premier League-klubben Bournemouth, og der kan blive tale om en aftale, der indeholder en option på tilbagekøb for FC Barcelona.
Medie: Barca pønser på Bayern-kantDerudover skulle Sevilla FC i LaLiga være interesseret. Men prisen på Araujo menes at være for høj til, at sydspanierne slår til.
Julián Araujo kom til FC Barcelona fra amerikanske Los Angeles Galaxy i januar 2023, men han har som nævnt ikke spillet en eneste officiel kamp for FC Barcelona.
Araujos kontrakt med FC Barcelona løber indtil sommeren 2026, men det kan altså tyde på, at kontrakten ikke ender med at gå tiden ud.