Fra Bo H. til Priske – Feyenoord vil hente Liverpool-stopper
Brian Priske har angiveligt udset sig en forstærkning til Feyenoords forsvar, hvor han har en Liverpool-hollænder i kikkerten.
Sepp van den Bergs tid i Liverpool har ikke været nogen dans på roser.
Der har været langt mellem snapsene for den hollandske midtstopper, der har været udlejet ad flere omgange.
Og nu er det måske tid til at sætte det sidste punktum i hollænderens Liverpool-kapitel. Angiveligt er danske Brian Priske i hvert fald villig til at tilbyde hollænderen en frisk side, hvor et Feyenoord-kapitel kan påbegyndes.
Det beskriver det hollandske medie Voetball International.
Mediet mener at vide, at Priske har stor fidus til den 22-årige hollænder, der har tilbragt de to seneste sæsoner på udlån i Bundesligaen i henholdsvis Schalke 04 og Mainz 05.
Faktisk beskriver mediet, at den hollandske storklub længe har pønset på at hente hollænderen hjem til tulipanlandet.
Og angiveligt er Priske og kompagni heller ikke skræmt af det lidt heftige prisskilt, som Merseyside-klubben har smækket på midtstopperen.
Klubben venter nemlig at sælge forsvarsprofilen Lutsharel Geertruida, som Aston Villa angiveligt er ganske lune på.
Med andre ord; Penge er ikke et problem, når det kommer til van den Berg, som angiveligt er klubbens absolutte førsteprioritet i dette transfervindue.
Liverpool menes at kræve en sum i omegnen af 150 millioner kroner for den hollandske forsvarer.
I den seneste Bundesliga-sæson spillede van den Berg hele 33 kampe for Bo Henriksens Mainz, hvor han bidrog med tre mål.
Lang næse til PSV: Liverpool vil have det dobbelte