
Officielt: Ny legekammerat til Mads Frøkjær og Emil Riis
Aston Villa har onsdag aften offentliggjort, at de låner ung højre-back ud til Championship-klubben Preston North End.

Emil Riis og Mads Frøkjær kan se frem til at få ny holdkammerat fra og med i dag.
Dansker-duoen tørner til dagligt ud for Championship-klubben Preston North End i den næste bedste række i det engelske.
Aston Villa skriver på sin hjemmeside, at de har sendt højre-backen Kaine Kesler Hayden til Preston North End på en låneaftale.
Den 21-årige back har haft sin fodboldopvækst i Aston Villa, hvor han har tørnet ud for diverse ungdomshold og Premier League 2-holdet i Aston Villa.
Seneste sæson var han også på lån til Championship. Her spillede han for de daværende oprykkere Plymouth Argyle. Han fik 27 kampe i den forgangne sæson med to assists til følge fra sin højre-back position.