
Medie: Tidl. Gravesen-kammerat afløser Southgate
Lee Carsley kommer til at stå i spidsen for det engelske landshold til kampene i september, skriver mediet The Telegraph.

England står uden landstræner i øjeblikket.
Gareth Southgate sagde op umiddelbart efter EM-finalenederlaget mod Spanien, så FA er på jagt efter en til at tage over.
I første omgang ligner det, at Lee Carsley tager over på midlertidig basis. Det er til kampene mod Irland og Finland i Nations League næste måned. Det skriver The Telegraph.
Carsley er i øjeblikket engelsk U21-træner – ligesom Southgate i øvrigt også var det, inden han tog over for A-landsholdet i 2016.
50-årige Carsley var i sin aktive karriere en hårdtarbejdende midtbanespiller. Han dannede blandt en dynamisk duo med Thomas Gravesen i Everton i midten af nullerne.
Blandt mulige afløsere til Gareth Southgates job som engelsk landstræner, bliver Graham Potter, Mauricio Pochettino og Thomas Tuchel blandt andet nævnt.
