LaLiga

Officielt: Espanyol har hentet Martin Braithwaites afløser

Tottenham har onsdag eftermiddag offentliggjort, at man har udlejet det unge argentinske angribertalent Alejo Veliz til Espanyol.

Foto: Espanyol
Denne historie udkom først på campo.dk

Espanyol er vendt tilbage til LaLiga.

Det kan den catalanske klub blandt andet takke den forgangne sæsons topscorer, Martin Braithwaite, for.

Dog ser klubben ind i en sæson, hvor man må undvære den dansk målræv, som har forladt klubben til fordel for brasilianske Gremio.

Nu har Espanyol dog fundet arvtageren til Martin Braithwaite.

Foto: Espanyol

Onsdag eftermiddag har LaLiga-oprykkerne nemlig bekræftet, at man har lejet det unge angribertalent Alejo Veliz i Tottenham.

Den 20-årige argentiner kom til Premier League-klubben sidste sommer, men det kneb med spilletiden, hvorfor han i vinterens transfervindue blev udlejet til Sevilla.

Det ophold var dog heller ikke nogen udpræget succes, da Alejo Veliz blot fik 30 minutter på banen under hele lejeopholdet.

Siden Martin Braithwaite forlod klubben har han angiveligt haft et horn i siden på den spanske klub.

Derfor har han efter sigende planer om at købe hele klubben.

Det kan du læse mere om lige her.

Braithwaite smuttede gratis: Nu vil han købe klubben

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P