3F Superligaen

Mortensen inden Brøndby: De vil ha’ revanche

Patrick Mortensen forventer en svær opgave, når AGF søndag gæster Brøndby Stadion.

Patrick Mortensen jubler efter sin scoring for AGF mod Sønderjyske
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Patrick Mortensen satte sidste søm i kisten, da AGF forpurrede Brøndbys gulddrømme i sidste spillerunde af sidste sæsons 3F Superliga.

Guldet gik i stedet til FC Midtjylland, men på søndag vender aarhusianerne retur til Vestegnen, når Brøndby og AGF tørner sammen.

Og der venter en svær kamp for AGF, lyder det fra klubbens 35-årige anfører, Patrick Mortensen.

– Det er en svær udebane og der er nok nogen derover som gerne vil have revanche for vores seneste besøg. Så vi skal tage de gode spillemæssige takter med og kreativiteten, udtaler Mortensen til AGF’s hjemmeside.

AGF vandt fredag sin første kamp i 3F Superligaen, da Sønderjyske blev sendt hjem med en 4-0-afsklapsning i bagagen.

Patrick Mortensen jubler efter sin scoring for AGF mod Sønderjyske
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Søndag skal resultatet følges op mod et stærkt Brøndby-mandskab.

– Brøndby er et godt hold, og det defensive bliver lige så vigtigt som det offensive. Det bliver en fed kamp og vi glæder os til den, slutter Patrick Mortensen.

Brøndby har en kamp torsdag aften mod Legia Warszawa i kvalifikationen til Conference League, inden AGF venter.

Kampen mellem Brøndby og AGF spilles søndag klokken 16, og den kan ses på TV2 Sport X og TV2 Play.

Legia Warszawa får elendig optakt til Brøndby-kampen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P