Bekræftet: FCK ophæver kontrakten med flop
F.C. København og Khouma Babacar er blevet enige om at stoppe samarbejde, meddeler hovedstadsklubben tirsdag.
Tre mål i 17 kampe.
Det var alt, hvad det blev til for senegalesiske Khouma Babacar i sine to år i F.C. København.
Tirsdag meddeler FCK, at parterne er blevet enige om at ophæve den aftale, som stod til at udløbe næste sommer.
Sune Smith-Nielsen, sportsdirektør i F.C. København begrunder beslutningen til klubbens hjemmeside.
– Alle har kunnet se, at opholdet ikke har været som håbet for hverken os eller Babacar. Der har ikke været nogen spilletid, og derfor giver det selvfølgelig mening at sige farvel til ham, lyder det fra sportsdirektøren.
Den senegalesiske angriber kom til på en fri transfer fra italienske Sassuolo i 2022, men nu er tiden i 3F Superligaen forbi.
Ifølge tyrkisk medie har den 31-årige angriber fremtiden på plads. Læs mere her:
Medie: FCK-angriber på vej til Tyrkiet